Hjemve

2 Stk på lager

Brugt DVD

29,95 kr

Tilføj til kurv

Sendes med Postnord

Info om filmen

Kort om:
Hjemve (2007)
Lone Scherfig har instrueret en ny stærk dansk film, der med et farverigt persongalleri giver et kærligt og humoristisk portræt af en by et sted i den danske provins. Manuskriptet er skrevet fra dag til dag under selve filmoptagelserne i samarbejde med Niels Hausgaard.

Lars Kaalund spiller den charmerende tunghøre apoteker der er uvidende om sit eget kvindetække, Peter Gantzler er en sammenbidt enspænder, der falder pladask for den sky Margrethe (spillet af Ann Eleonora Jørgensen), og Mia Lyhne spiller den hemmelighedsfulde ekspeditrice, som byens boheme bejler til. Byens omdrejningspunkt er den utrættelige Myrtle (Bodil Jørgensen), der forsøger at afsløre hvem af byens borgere, der i en sen nattetime menes at være set snige sig langs en husmur - nøgen.

Hjemve er en rørende komedie om menneskene i et lille bysamfund, hvor man ikke tør stole på hinanden, og hvor en fjer hurtigt bliver til fem høns. Heldigvis har en lille gruppe mennesker mod til at gå imod stemningen. Med deres insisteren på sammenhold og menneskelig tillid tager de kampen op for ikke bare at redde byen, men også hinanden.


Sprog: Dansk
Undertekster: Dansk for hørehæmmede
Lydformat: Dolby Digital Surround 5.1 DTS
Antal Diske: 1
Spilletid: 97 min.