Irreversible

Irreversible

Kort om:
Irreversible
Blodrusen er ikke til at tage fejl af. Kameraet tilter, snurrer rundt, vender på hovedet, og synsfeltet forvrænges i de mørkerøde korridorer i den sadomasochistiske, bøsseklub ´Rectum´, hvor en krank baggrundsmusik droner i neurotiske rytmer. Vrede og fortvivlelse har ført Marcus (Vincent Cassel) og vennen Pierre (Albert Dupontel) herned i den Parisiske undergrund. Hævngerrigt opsøger de Le Tenia - manden de har ledt efter ? nedlægger ham, hvorefter Pierre i et ukontrollabelt, vredesanfald tilintetgør og maltrakterer mandens kranie med en uendelig, række slag med en ildslukker, alt imens klubbens gæster ser på i vellyst!!! Og så er stilen lagt! For at finde frem til motivet for Marcus? og Pierres brutale handling fører Noé os nu minutter tilbage i tiden ? til minutterne lige før drabet på ´Rectum´. Og sådan går det slag i slag i baglæns kronologi og vi erfarer snart, at Le Tenia tidligere på aftenen har voldtaget og gennembanket Marcus? kæreste Alex (Monica Bellucci) i en parisisk undergrundspassage. Voldtægtsscenen ser vi ligeledes i sin fulde ni minutters længde for sådan er fortællingen tilrettelagt; med øje for de skæbnesvangre minutter der ikke kan slettes, de minutter og timer man ikke kan gøre om igen ? det tidsspand, der for evigt er uomstødeligt og irreversibelt!
Spillelængde: 94 min.
Produktionsår: 2003
Antal DVD: 1 stk.
Sprog: Engelsk
Undertekster: Danske