Kort om:
Lær At Danse Med Jens Werner Boks  -  5 disc
Jens Werner, Danmarks mest vindende komkurrencedanser og den snakkesalige dommer fra "Vild med dans", gennemgår på 5 DVD'er 5 forskellige danse. Han demonstrerer dansene sammen med sin hustru, Anette, så både begyndere og øvede får glæde af det. Brug DVD'erne alene eller som supplement til danseundervisning.

Danseskolen 1: Rumba
Rumba er en dans, der oprindeligt er relateret til rumba-genren af afrocubansk musik. Nogle dansere betragter rumbaen som den mest erotiske, sensuelle latinske dans pga. dens relativt langsomme rytme og hoftebevægelser. Afro-Cuban Rumba er helt forskellig fra Ballroom Rumba. Ballroom Rumba får sine trin og musik fra Són, ligesom Salsa og Mambo. Da Són kom til USA, blev den omdøbt til Rumba. Forbudstiden i USA gjorde Cabaret American Rumba kendt, fordi amerikanske turister blev tiltrukket af primitive forestillinger (sainetes), hvor der næsten altid indgik Rumba. American Style Rumba er karakteriseret ved den cubanske bevægelse eller hoftesvaj, der opstår ved bøjning og udstrækning af knæet, i modsætning til den latinske bevægelse, hvor man skridter med strakt ben.

Danseskolen: 2 Jive
Jive er en 4/4 del takt, der opstod blandt afroamerikanere i de tidlige 1940’ere. Jive er en livlig og uhæmmet variation af Jitterbug. I Ballroom dans er Jive en af de fem internationale latin-danse. I konkurrencer danses den med en hastighed af 44 takter i minuttet, ellers normalt mellem 32 og 40 bpm. Jive er betegnelsen for en dans, der udvikledes fra diverse relaterede danse af afroamerikansk oprindelse. Blandt dem er Lindy Hop fra 1930’erne, Blues Swing og Boogie-Woogie fra 1940’erne, Jitterbug fulgt af Rock'n'Roll i 1950’erne. Amerikanske soldater bragte disse danse til Europa omkring 1940, hvor de blev umådeligt populære. Der var dog aldrig langt til kritik, idet dansene blev opfattet som fremmede og vulgære. Engelske instruktører udviklede den elegante og livlige Jive, danset til lidt langsommere musik. I 1968 blev den optaget som den femte latinamerikanske dans i konkurrencesammenhæng.

Danseskolen 3: Cha Cha Cha
Cha-cha-cha er en form for dansemusik. I 1951 introducerede den cubanske komponist og violinist Enrique Jorrín Cha-cha-cha’en på cubanske dansegulve, da han spillede med Orquesta América. I følge Jorrín lød lyden af dansernes sko som "cha-cha-cha", når de prøvede at følge den nye rytme. Når man danser cha-cha’en, bruger man meget små trin på grund af rytmen. Cha-cha delen af rytmen er en serie små glidende trin, der kun lige rører gulvet. Fodarbejdet kan varieres på mange fantasifulde måder. Vægten skal bevæges med forsigtighed for få bevægelserne til at se glidende ud. Cha-cha-cha inkluderer en del hoftebevægelser. Selvom man i Cha-cha-cha’en bruger små trin, gør dansere i konkurrencer normalt deres skridt en smule længere for at kunne bevæge sig hen over gulvet. Cha-cha-cha’en blev i 1950’erne, lige som Mambo’en, enormt populær i USA . Dansere begyndte at opfinde nye trin og bevægelser for at vinde konkurrencer. Den danses til medium tempo latinsk musik.

Danseskolen 4: Tango
Tango er en form for dans, der opstod i Argentina i 1800-tallet. Tango begyndte at blive acceptabelt og vinde frem i begyndelsen af 1900-tallet. Den danses i 2/4 (eller 4/8) takt. Tango har udviklet sig i forskellige grene, navnlig den argentinske og den europæiske, som hver især har lidt forskellige stiludtryk. Den europæiske tango opstod i ca. 1910 efter argentinsk forbillede og blev i det efterfølgende årti tilpasset og fik en etableret form via udbredelsen i danseskolerne. Dansen er blevet indarbejdet på linje med andre standarddanse og er en turneringsdans med et internationalt standardiseret figurrepertoire. Her er tempoet normeret til 33 takter i minuttet. Den argentinske tango er en mere improviseret dans, hvor det grundlæggende trin er almindelig gang, og der forekommer ofte også temposkift. Hvor den europæiske tango er formet af konkurrenceelementet, som sætter stilisme og præsentation i højsædet, er den argentinske tango mere præget af det sociale element, som lægger vægten på føring, variation og flydende dans. Det viser sig bl.a. også i forskellen i dansefatningen, hvor den argentinske minder om en omfavnelse, mens den europæiske føres inden for en ramme med noget større afstand mellem de dansende. Man kan noget forsimplet sige, at den europæiske tango udstråler temperament, mens den argentinske er mere sensuel. Men stilen i begge danse er også underlagt skiftende modetendenser.

Danseskolen 5: Vals
Valsen startede som en gammel folkedans i Østrig, og det sydlige Tyskland. Vals er en pardans, som danses i 3/4-takt. Der findes forskellige teorier om valsens oprindelse, men den antages generelt at have sin baggrund i sydtyske og franske danse som f.eks. Landler og Volta. I begyndelsen af 1800-tallet dukker vals op som en selvstændig dans, først i Østrig og Tyskland og derefter videre til resten af Europa. Den drejende dans vakte først betydelig furore, men blev hurtigt taget op i danseetablissementerne. I 1920'erne begyndte der en standardisering af dansen, som indtil da havde udviklet sig i forskellige stilretningr og været under indflydelse af andre populære danse. Det havde sænket tempoet og introduceret en større variation af figurer. Som med flere andre standarddanse var det især i England, den moderne stil blev formet. I dag er valsen splittet op i flere typer, hvoraf to er internationale turneringsdanse: Engelsk vals, som danses i et tempo på omkring 30 bpm. Grundfigurerne er baseret på drejninger og på diagonale mønstre, og der er talrige variationer. Wienervals, som danses i et tempo på omkring 60 bpm. Wienervalsen er således noget hurtigere end den engelske vals, og den er nærmere på den oprindelige valsestil. Dansen baserer sig næsten udelukkende på højre- og venstredrejninger.a


Spillelængde:   min.
Produktionsår:  2007
Antal Disc:  5 stk.
Sprog:  Dansk
Undertekster:  Ingen