Hello Dolly

Hello Dolly

Hello Dolly

1 Stk på lager

Brugt DVD

129,95 kr

Tilføj til kurv

Sendes med Postnord

Info om filmen

Kort om:
Hello Dolly
Barbra Streisand er forrygende i rollen som den foretagsomme enke, Dolly Levi, der i slutningen af 1800-tallets New York tjener til livet og vejen ved at rådgive velhavende borgere om alt fra indretning, blomsterdekorationer - til hvordan de kan leve deres liv i tosomhed. Nu har hun rettet sit eget sigte mod den umådeligt velhavende, midaldrende forretningsmand, Horace Vandergelder (Walter Matthau), der imidlertid er både gnaven og generelt modvillig...

Samtlige kunstneriske og økonomiske sejl blev sat ind for at løfte historien om den ihærdige matchmaker ind i klassikernes udødelige rækker, og storheden fylder da også både billederne og de medrivende sange og melodier på smukkeste vis. Ikke alene genskabte man den så elegante Harmonica Gardens danserestaurant (hvor Dolly synger den berømte duet med Louis Armstrong), men også utallige farverige gevandter, antikke automobiler og hele bygninger blev genskabt som ramme om den charmerende historie.

Som yderligere flødeskum på den musikalske lagkage instruerede Gene Kelly filmen, der iøvrigt fortjent vandt 3 af de 7 Oscars, den var nomineret til (Bedste lyd, Bedste score og Bedste scenografi). Så er man til Streisand - eller bare til en svunden tids fejende flotte musicals - er der ingen vej uden om Hello, Dolly!


Spillelængde:  146 min.
Produktionsår:  1969
Antal Disc:  1 stk.
Sprog:  Engelsk
Undertekster:  Danske