-4048 Transformers (KUN ENGELSKE UNDERTEKSTER)

-4048 Transformers (KUN ENGELSKE UNDERTEKSTER)

-4048 Transformers (KUN ENGELSKE UNDERTEKSTER)

2 Stk på lager

Brugt Blu-Ray

49,95 kr

Tilføj til kurv

Sendes med Postnord

Info om filmen

Kort om:
Transformers (2007)
Det er en stor dag for Sam, da hans far kører ham hen til autoforhandleren. Han har selv sparet sammen gennem mange år, og hans far har lovet at lægge lige så meget til. Efter en del snak vælger Sam en gul Chevy Camaro. Det er ikke byens hotteste bil, men den er god nok, når skolens hotteste pige, Mikaela, pludselig står og har brug for et lift hjem. Sam tager chancen, og snart kører Camaroen dem i retning af mere end et flygtigt venskab. 

Næste dag hans Camaroen forsvinder. Han forfølger tyvene, men ender i stedet for med at blive stoppet af en politibil, som for øjnene af ham forvandler sig til en 7 meter høj robot. Robotten vil ham tydeligvis ikke noget godt, men prøver at få ham til at afsløre et eller andet, som Sam ikke rigtigt forstår. Midt i det hele dukker Mikaela op, og de flygter sammen fra den truende robot. Og så dukker Camaroen heldigvis op igen - og gennemgår også en forvandling til en gigantisk kamprobot, der redder de to unge. 

Efter denne redning forsøger Sam og Mikaela at få lidt mening med det skete. De kan godt kommunikere med den gule robot, der går under navnet Bumblebee. Snart får Bumblebee følgeskab af andre robotter, der afslører baggrunden for deres tilstedeværelse. 

På en planet langt fra Jorden har to racer af intelligente robotter i æoner udkæmpet en bitter krig. Decepticons ønsker herredømmet over hele galaksen, mens Autobotterne - som Bumblebee - forsøger at bekæmpe dem. I den krig er menneskene blot tilfældige tilskuere og deres teknologi til enhver tid underlegen. Men på Jorden findes noget, som begge parter vil have fat på, den såkaldte 'Urgnisten'. Før Sam og Mikaela imidlertid kan nå at hjælpe deres nye venner, bliver de arresteret af regeringsagenter. Her får de også selskab af en lille gruppe forslåede specialsoldater under ledelse af Kaptajn Lennox, som er de eneste overlevende efter et Decepticon-angreb på en militærbase i Qatar. 

Tilsammen har de informationer nok til at kunne forudse robotternes næste træk og derved lægge en fælde. Men forsvarsminister John Keller har ikke tænkt sig at tage nogen chancer og skelne mellem gode og onde robotter. Derfor beslutter Sam og Mikaela sig for at iværksætte deres egen plan for at hjælpe Bumblebee og hans venner.


Spillelængde:  138 min.
Produktionsår:  2007
Antal Disc:  2 stk.
Sprog:  Engelsk
Undertekster:  Engelske