u10697 Slemme Slemme Piger: Sæson 1 (UDEN COVER)

u10697 Slemme Slemme Piger: Sæson 1 (UDEN COVER)

u10697 Slemme Slemme Piger: Sæson 1 (UDEN COVER)

1 Stk på lager

DVD (UDEN COVER)

49,95 kr

Tilføj til kurv

Sendes med Postnord

Info om filmen


Kort om filmen:
Slemme Slemme Piger: Sæson 1
Pas på, mænd... De Slemme Slemme piger er løs i byen! De tager pis på alle hankønsvæsner de møder.  Nu skal de danske mænd passe på derude. For de kan nemlig risikere at blive udsat for lidt af hvert på gader og stræder, når de tre slemme piger, Kia, Marie og Anne, laver sjov med dem - og har et skjult kamera med til at filme det hele. Det er nemlig mændene de tre ubarmhjertige tøser går efter, og de kan få selv den mest fuldvoksne mand til at miste fatningen og ryste i bukserne. Selvom pigerne er vidt forskellige, har de en ting til fælles. De kan på hver deres måde sno mændene om deres lillefinger. Dette er alt sammen baggrunden for programmet på TV 2’s succesfulde underholdningsprogram med practical jokes, god humor og skjult kamera. Slemme Slemme Piger er siden lanceringen på TV 2 Zulu blevet noget nær et kultfænomen med bl.a. små 80.000 tilmeldte fans på deres officielle Facebook side, flere tusinde seere på YouTube. Slemme Slemme Piger blev så stor en succes, at sæson 2 er i gang med at blive optaget netop nu - måske med dig? Pinlige og tåkrummende situationer: Se Marie give en massage, der er så sexet, at hun må have en smøg bagefter. Se Kia som hjælpsom parkeringsvagt, som guider bilister på plads - for derefter at tildele dem en P-bøde. Og se Anne, når hun forvirrer mænd på gaden med sin usædvanlig fuckfinger-gipsforbinding. Se også hvad der sker, når man(d) bliver knaldet for at lave pølser i parken, bringer pizza ud til en sulten pige på slankekur eller tager køretimer hos kørelærerens evnesvage datter. Alt sammen under instruktion af de Slemme Slemme Piger! God fornøjelse De slemme slemme piger er...

Kia Liv Fischer (31 år)
...er et vaskeægte hippiebarn med mælkebøtter mellem tæerne. Hun er vokset op i et kollektiv på Djursland og gik på lilleskole i Randers. Kia er en tag-mig-eller-lad-være-person, som elsker en god gang spark-røv-humor. Hun har masser af selvironi og elsker at grine. Men som Kia selv siger, så kan hun også blive så genert, "at hun kan skide en blåhval". Kias yndlingsprogram er Klovn, som hun elsker for den groteske hverdagshumor, der minder hende uhyggeligt meget om folk, man møder i hverdagen. 

Marie Egede (27 år)
...er født og vokset op i Århus, men har siden 2006 boet i København. Marie har let til latter og får totalt grineflip over den klassiske hjemmevideo-humor, hvor folk falder og slår sig eller bliver forskrækkede. Hun er dog ikke specielt vild med humor, der bygger over prutter, pik og patter. Som Marie selv siger: "Højtråbende komikere med en mikrofon i skridtet, det er simpelthen for let - og det er sgu ikke sjovt!". Til gengæld synes Marie, at Kia er et af de sjoveste mennesker, hun har mødt. 

Anne Kejser (28 år)
...er opvokset i en god gedigen kernefamilie lidt uden for Herning. I 2005 flyttede hun til København, hvor hun bor sammen med sin kæreste Maria og deres enøjede hund, Bianca. Da Anne var yngre, var hun klassens klovn. Hun var ikke specielt ombejlet, men god til at være sjov. Anne er en stor fan af Kongeriget med Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt. Og så elsker hun alt, hvad der har med pruttehumor at gøre - "og så synes jeg selvfølgelig selv, at jeg er forrygende sjov", som hun siger.

Medvirkende:
Marie Egede
Anne Kejser
Kia Liv Fischer


Stregkode
: 5708758680295
Releasedato: 1970-01-01
Original titel: Slemme Slemme Piger (2009)
Antal Diske: 1
Spilletid: 177 min.
Censur: for alle
Region: 2
Lydformat: Dolby Digital 2.0 Dansk
Billedformat: 1.77:1 WideScreen 16:9
Sprog: Dansk
Undertekster: Ingen