Kingsman: The Secret Service

Kingsman: The Secret Service

Kingsman: The Secret Service

1 Stk på lager

Brugt DVD

79,95 kr

Tilføj til kurv

Sendes med Postnord

Info om filmen

Kort om filmen:
Kingsman: The Secret Service
Da den femårige Gary ”Eggsy” Prices far ofrer sig under en hemmelig militæraktion, modtager hans familie en medalje – og et telefonnummer, som de kun må bruge én gang, hvis de får brug for en tjeneste. Sytten år senere er Eggsy arbejdsløs, droppet ud af skolen og lever en dødssyg tilværelse i sin mors lejlighed og på den lokale pub. En dag arresteres han for at ræse rundt i en stjålen bil med politiet i hælene. I fængslet bruger han sit ene opkald, hvorefter han straks løslades og mødes af den ulastelige, hemmelige agent Harry Hart, der skylder Eggsys far sit liv. 

Harry, der er skuffet over den retning, Eggsys liv har taget, fordi Eggsy hele sin skoletid har fået tårnhøje karakterer og er et unikt sportstalent, tilbyder ham muligheden for at ændre sit liv ved at søge en stilling hos Harrys arbejdsgivere: Kingsman, en tophemmelig, uafhængig efterretningstjeneste. Eggsy skal nu gennemgå de konkurrenceprægede og ofte livsfarlige serier af tests, som hver Kingsman- kandidat skal bestå, samtidig med at han også skal håndtere, at være et socialt outcast i et miljø, hvor alle andre er veluddannede, har gode forbindelser og gode manerer. 

Samtidig forsøger Harry at finde ud af, hvad der er blevet af en stor gruppe prominente akademikere, videnskabsmænd og entertainere, der pludselig er forsvundet fra jordens overflade. Harry finder frem til den mand, han mener, er den ansvarlige: Richmond Valentine, en it-milliardær og desillusioneret klimaforkæmper, hvis ønske om at redde jorden har resulteret i en plan, der vil få fatale konsekvenser for alle. 

Med Harrys hjælp lærer Eggsy at blive både en gentleman og en spion – men vil han få den eftertragtede position som Kingsman? Og kan han og Harry nå at stoppe Valentines sindrige plan i tide?


Spilletid:  129 min.
Produktionsår:  2014
Antal Diske:  1
Sprog:  Engelsk
Undertekster: Danske