Spionernes Bro (Bridge Of Spies)

Spionernes Bro (Bridge Of Spies)

Spionernes Bro (Bridge Of Spies)

1 Stk på lager

Brugt DVD

89,94 kr

Tilføj til kurv

Sendes med Postnord

Info om filmen

Kort om:
Spionernes Bro (Bridge Of Spies)
I de tidlige stadier af den kolde krig, hvor spændingerne mellem USA og Sovjetunionen tager til, arresterer FBI Rudolf Abel (Mark Rylance), en sovjetisk agent, der bor i New York. Abel er anklaget for at have sendt kodede beskeder tilbage til Sovjetunionen, men nægter under forhørene at samarbejde med FBI. Den amerikanske regering er forpligtet til at sørge for, at Abel har en advokat. Den advokat bliver James Donavan (Tom Hanks), en forsikringsadvokat, som ikke før har skullet håndtere en sag af denne størrelse og derfor ikke er meget for at sige ja. At påtage sig en så utvetydigt upopulær sag vil desuden gøre ham til et sandsynligvis hadet offentligt ansigt og også sætte hans familie i en udsat position. 
    
Donavan siger alligevel ja til at repræsentere Abel, da han føler sig forpligtet til at overholde retslige principper og de grundlæggende menneskerettigheder, og han vil sikre sig, at Abel får en fair rettergang, uanset statsborgerskab. Donavan beundrer Abels styrke og loyalitet og bygger et forsvar, der kan forhindre, at Abel dømmes til døden ved at argumentere for, at Abel handlede som en god soldat, der fulgte instruktioner på sit lands vegne. 
    
Nogen tid senere skydes et amerikansk spionfly ned over sovjetisk luftrum, og piloten Francis Gary Powers (Austin Stowell) dømmes til ti år i russisk fængsel. CIA, der er nervøse for, at Powers presses til at videregive fortrolig information, kontakter Donavan i håbet om, at han via sine exceptionelle forhandlingsevner kan få Powers tilbage. Snart er Donavan på vej mod et uroligt Østberlin for at få en aftale på plads om en udveksling: Powers for Abel.


Spillelængde:  142 min.
Produktionsår:  2015
Antal Disc:  1 stk.
Sprog:  Engelsk
Undertekster:  Danske